HVOR LEVER DU FRA? - spring på fra modul 3 den 16. - 19. maj Træningsforløb i Kbh.

Læs mere her




ZORBA THE BUDDHA retreat på Lesbos 7. - 12. juni 2019

Læs mere her




Sommerretreat 27. juli - 3. aug. i Dalsland, Sverige

Læs mere her




Opstillinger fra Hjertet april + juni 2019 i Kbh.

Læs mere her

Zorba the Buddha retreat
i ’Paradis’ på Lesbos
5 fortryllende dage med retreat og ferie 
den 7. – 12. juni 2019

ELSKER du osse den græske kultur og natur, så gi´ dig selv fornøjelsen af Lesbos.
Ferie under varme himmelstrøg en uge i juni med nydelse, fordybelse med meditation, mindfulness og hjerteåbning, samvær med ligesindede og mulig egen-tid.

Sanse, åbne, slippe, nyde som Zorba
Smelte hjertet stille og roligt, og nænsomt udvide bevidstheden ind i, hvad der ér som Buddha

Følgeskab muligt fra Kastrup med Spies den 6. - 13. juni 2019. God hjælp til at finde hyggeligt og billigt logi sammen med de andre deltagere.
Vil du også med?

Se mange inspirerende billeder og få som nedenfor al information HER via rejseportalen Munonne.

SELVE RETREATET
Zorba the Buddha Retreatet på Lesbos er en eventyrlig invitation til at kombinere Zorba og Buddha. Nemlig Zorba forstået som nydelse og den fine hverdagsfest i Grækenlands særprægede favn kombineret med Buddha forstået som en indre udvidelse i åbning af hjertet og løft i bevidstheden.

Vi vil opholde os i haven på retreatstedet Paradis: De fem dage vil indeholde fælles program med meditation, hjerteåbning, Storytelling med afsæt i den græske natur, deling og stilhed i nærvær.

Vi vil tage på udflugter i lokalområdet: Vi besøger sammen en varm kilde, hvor der er mulighed for at få massage, vi vil fælles vandre op til et højdepunkt med magi, og du kan alene eller sammen med meddeltagere foretage udflugter på egen hånd. 

Der er god plads til egen tid: Med besøg på stranden og hygge og væren i den lille by Petra og omegn alene eller sammen med meddeltagere efter eget valg.

Instruktioner vil foregå på dansk.

Forlængelse af din ferie: Ønsker du at forlænge din ferie på eget initiativ ud over disse fem dage med Naja Vitas Zorba the Buddha retreat, vil du finde fine muligheder.

BESKRIVELSE AF RETREATSTEDET PARADIS, PETRA OG OMEGN
På Lesbos, i den lille by Petra på nordvest siden af øen, ligger en fin lille perle gemt: Paradis.

Paradis er en smuk privat have, som omhyggeligt passes og plejes af Bodil Irene, Holger og Niels Anker, og som nænsomt og med stor respekt anvendes som retreatested. Paradis er bygget efter Bodil Irenes visioner midt i en gammel olivenlund og på smukkeste vis udført af Holger og Niels Anker.

Retreatet vil have sin base i haven Paradis, som har en særlig fin og samtidig stærk energi. Denne støttes af klippen, der ligger lige op til havens sydside og af bjergene der ligger i baggrunden. Vi har hér fået en unik mulighed for at nyde, fordybe, udforske og udfolde os her.

Paradis ligger ugenert på halvvejen imellem byen Petra med stranden og bjergene i et landområde med ægte grækere som nærmeste naboer. I haven står tiden lidt mere stille end andre steder. Lytter man, hører man udover lyden af fugle, græshopper og klokkerne på gederne, som går på markerne i bjergene omkring haven, stedets hjerteslag. Ser man ved aftenstide imod vest, bliver man vidne til de smukkeste solnedgange.

Der er 20 - 30 min. gang fra byen Petra til Paradis alt efter hvor i byen, du er. Fra Petra kan vi vandre flere fine ture i bjergene. En vandretur på ca. 2 - 3 timer fra Paradis, og vi kommer op til den lille bjergby Petri. Herfra har vi udsigt over Petra og det Ægæiske Hav. Petri har to gader, kun få indbyggere og en lille restaurant, som vi nemt kan finde på grund af byens størrelse. Her er både udsigten og maden varmt anbefalelsesværdigt. Bedstefar dér sidder og nyder sit sted og venter med stor ro på at byde os velkommen og sende os det varmeste smil. Man kan også gå lettere ad vejen dertil eller tage en taxa til ca. 5 euro.

Vandrer vi et par timer fra Petra mod nord/nordvest, kommer vi til byen Molivos, som er en charmerende middelalderlandsby med brostensgader og en lille havn med ægte græsk stemning. Vi kan også tage det lille turisttog fra Petra til Molivos. Øst for Molivos ligger Eftalou, hvor vi kan besøge de varme kilder, bade eller blot nyde udsigten, havets brusen og måske en kop græsk kaffe på den charmerende taverna ved det gamle kloster, som ligger lige i vandkanten med udsigt til Tyrkiet. Og sådan kan man blive ved på denne skønne ø med autentisk græsk hverdagsliv, som man ikke kan andet end at falde for.

Smagen af solmodne tomater, oliven, granatæblerne, vinblade, græsk feta og yoghurt og alle de andre lokale lækkerier vil med garanti forføre os og sætte vores sanser i spil. 

Retreatprogrammet vil blandt andet indeholde

  • Meditation, mindfulness og hjertets åbning.
  • Gayatri Mantra meditation.
  • Den græske natur som fortæller. Elementer fra Storytelling for at vække visdommen i os.
  • Enkle Opstillinger fra Hjertet (ud fra metoden Familieopstilling af Bert Hellinger).
  • Inquiry (udforskende indre øvelser i små grupper ud fra den direkte oplevelse).
  • Deling i Levende Nærvær.
  • Fælles udflugter i nærområdet til en varm kilde og til et højdepunkt med magi.

Program for dagene
09.30 – 10.30 Meditation
10.30 – 11.00 Kaffe/te og snack
11.00 – 13.30 Retreatprogram
13.30 – 14.30 Let frokost på stedet
14.30 – 16.00 Retreatprogram

Kursusleder: Naja Vita Nielsen, Levende Nærvær.
Assistent med lokalkendskab: Lene Høffner.

Praktiske informationer

Datoer: fredag den 7. juni (aften) – onsdag den 12. juni (eftermiddag) 2019.

Ankomst og afrejse
Retreatet starter fredag den 7. juni kl. 16.00 - 18.00, hvor gruppen vil samles i haven i Paradis for opstart af retreatet. Retreatet slutter onsdag den 12. juni kl. 16.00.

Retreatstedets adresse 
Reteatstedet vil være haven i Paradis lige uden for byen Petra på øen Lesbos i Grækenland. Stedet er ejet af danskerne Bodil Irene & Holger. I Petra har ingen rigtig nogen officiel adresse, derfor har Holger aftalt med posten, at deres adresse er: Holger Rasmussen, Near the old armycamp, Petra, Lesvos.

Pris i alt 4.450 DKK

Inkl. i prisen

- Undervisning med Naja Vita, 3.450 DKK
- Ophold og forplejning (formiddagskaffe/te/snacks, let frokost m. eftermiddagskaffe/te) i Paradis i alt 1.000 DKK = 132 €, der betales separat til kursusstedet ved ankomst

Ekskl. i prisen
- Fly til og fra Lesbos samt indkvartering (hotel eller værelse)
- Delt taxa eller minibus, t/r fra lufthavnen i Mytelini til Petra –140 € /1.050 DKK i alt
  dvs. ca. 35 € /260 DKK/pr.person med 4 i en taxa.

- Valgfri udflugter f.eks. udflugt til varm kilde inkl. transport ca. 75 DKK = 10 €
- Mulighed for massage ved den varme kilde
- Forplejning aften (+ evt. morgen, hvis den ikke indgår i din hotebookning).

Bookning af flybillet/hotel/lokal transport står for den enkelte deltagers eget ansvar: 

Kombineret fly og hotel: Spies arrangerer rejser med kombineret fly og hotel direkte til Petra på Lesbos. Hvis du booker tidligt, at der chance for at få et godt og billigt sted. Spies har afgange fra torsdag til torsdag.

Kun Fly til og fra Lesbos: Du bestiller selv din flybillet til Mytelini på Lesbos. Spies har afgange fra torsdag til torsdag.
Følgeskab med Naja muligt fra Kastrup med Spies den 6. - 13. juni 2019.

Hoteller eller værelser i Petra:
Du vil få god hjælp til at finde hyggeligt og billigt logi sammen med de andre deltagere.
 
Hvis du rejser med fly uden hotel, kan du selv booke indkvartering eller eventuelt slå dig sammen med meddeltagere. Hvis du ønsker det, kan Lene være behjælpelig med at formidle kontaktoplysninger via Bodil Irene & Holger, som anbefaler følgende:

-          Shining Star: Gåafstand til kursussted ca. 15 min. – adgang til swimmingpool. – ca. 5 min. til badestrand. (Bodil Irene & Holger anbefaler dette hyggelige  familiehotel).

-          Theofilos: Gåafstand til kursussted ca. 15 min. – swimmingpool – ca. 10 min til badestrand.

-          Lasia: Ved vejen til Kalloni, overfor den store trælast - gåafstand til kursussted ca. 20 min. – swimmingpool – ca. 25 min til badestrand – god standard i renoverede værelser. Et sted med mest mulig ro.

-          Værelse hos Urania, bagved Shining Star: Gåafstand til kursussted ca. 15 min. – ca. 5 min. til badestrand – er ikke et hotel, men værelser med enkelt standard. 

-          Værelser hos Demitra: Gåafstand til kursussted ca. 25 min. – ca. 1 min. til badestrand – tæt på byens centrum og dertil hørende trafik - er ikke et  hotel, men værelser nær Bodil Irene & Holger’s favorit-restaurant. 

Lokal transport: Retreatstedet Paradis lige uden for byen Petra ligger 55 km fra lufthavnen i Mytelini. En taxi for op til 4 passagerer koster ca. € 70 hver vej. Alternativt en delt minibus.
I kan arrangere at køre sammen, hvis I tager kontakt om følgeskab. Bookes fly og/el. hotel igennem Spies kan transfer til hotellet evt. også bestilles. Deltagerliste vil blive fremsendt med hver enkelt deltagers godkendelse.

Tilmelding
Tilmelding bedes rettet direkte til Naja via email eller HER på tilmeldingsblanketten via munonne.dk.
På dette retreat er det vigtigt at tilmelde sig tidligt og meget gerne allerede nu, da alle deltagere er afhængige af at booke fly og hotel.

Dato for sidste tilmelding:
Så længe pladser haves.

Antal pladser 12 Åben for tilmelding

Betaling
Kursusprisen 3.450 DKK betales direkte til Naja Vita Nielsen, Stibjærgvej 19, 4370 St. Merløse.
Danske Bank reg.nr. 4398 kontonr. 5405695261.
IBAN: DK 3130005405695261. Swift kode: DABADKKK.

Depositum på 1.700,00 DKK for kurset (eller hele kursusprisen 3.450,00 DKK) skal betales ved booking til Naja Vita Nielsen.
Det eventuelle restbeløb af kursusprisen 1.750,00 DKK betales senest 15. maj  2019. 

Afbestillingsbetingelser:
Depositum 1.700,00 DKK refunderes ikke ved afmelding senere end 6. maj 2019. ​

Flybillet og hotel eller værelse samt evt. lokal transport, betaler du selv til udbyder, du selv vælger.

Rejsegarantifonden
Dette er et sammensat rejseprodukt. Naja Vita Nielsen er ikke registreret i Rejsegarantifonden, og rejsen er derved ikke omfattet af fondens dækning ved konkurs. Ved evt. konkurs af kursusstedet er der ingen risiko, idet at du først betaler for lunch ved ankomst til stedet. Skulle stedet gå konkurs, tilbagebetales dit indbetalte kursusgebyr.

Du er velkommen til at kontakte Naja for mere information, for tilmelding og for en snak om dine muligheder for at deltage.

Naja Vita Nielsen
Levende Nærvær
mobile +45 40 54 33 83
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
www.naja.nu
facebook.com/najavita

 
Banner