Nytårsretreat i Dalsland 27. dec. 18 - 2. jan. 19

Læs mere her




HER ÉR JEG - Træning starter i Kbh. den 17. januar 2019

Læs mere her




HVOR LEVER DU FRA? - Træning starter i Kbh. den 31. januar 2019

Læs mere her




DIT DYBE NÆRVÆR træningsretreat på Møn, den 28. feb. - 5. mar. 2019

Læs mere her




Opstillinger fra Hjertet febr. - apr. 2019 i Kbh.

Læs mere her

Påskeretreat 
5 dage i Dalsland, Sverige
17. - 22. april 2019

FÆLLESTEMA: NYE BEGYNDELSER MED INDRE GUIDANCE

Den totale pris ca. 4.900 DKK for retreatet dækker
1. Kursusprisen med undervisning 2.800 DKK
2. Fuld forplejning + fem overnatninger i dobbeltværelse 2.800 SEK = ca. 2.100 DKK
Indkvartering betales separat på kursusstedet.

Vil du med?

Se inspirerende billeder og få som nedenfor al information HER via rejseportalen munonne 

NYE BEGYNDELSER MED INDRE GUIDANCE

Sørg godt for dine nye begyndelser ...
På Påskeretreatet vil du sørge godt for dine nye begyndelser.

Nye begyndelser møder vi alle i vores liv – bevidst eller ubevidst - som en naturlig del af forskellige overgange i livet. Hver gang begynder vi med en afslutning – og vi slutter med en ny begyndelse.

Hvordan vi varetager nye begyndelser med bevidsthed er en læring i sig selv, og den læring får du her. 

Den feminine og den maskuline skabelsesproces ...
På Påskeretreatet vil du lære om at skabe på to forskellige måder – den maskuline og den feminine med særlig vægt på den feminine skabelsesform.

Begge former har plads i vores liv, og det er afgørende at kende forskel.

Den maskuline skabelsesproces matcher, når vi vil sætte et rækværk op eller lave et regnskab eller lægge et tag. Her navigerer vi i det fysiske domæne.

Den feminine skabelsesproces matcher, når vi vil skabe ændringer eller ny blomstring i vores liv i samklang med vores indre værdier. Denne skabelsesproces tager afsæt i det levende, det passionerede, det klare i din sjæl og i din væren. Når kreativiteten først flyder her, kan du sætte i værk, skridt for skridt. Her navigerer vi i indre domæner, der udspringer af vished, tillid, styrke, hjertemod mm, og som er i pagt med indre guidance.

Indre guidance ... 
Du vil lære, hvordan du praktiserer kontakt med indre guidance. Gennem meditative metoder vil du lære, hvordan du lytter til dybere niveauer. Her vil du finde egne svar og retningslinjer, der matcher netop de nye begyndelser, som kalder i dig.

En sådan lydhørhed er ikke altid let, og slet ikke i en travl hverdag. Vejledning og tid til fordybelse og udforskning i trygge og nærende rammer er nødvendigt.

Det lille ekstra ...
Nogle af pauserne kan være med social stilhed. 
Instruktioner og træning vil foregå på dansk eller på et let forståeligt engelsk. 
Der bliver mulighed for gåture langs søen Vestre Silen, i skovene og med en fælles aftentur op til solnedsgangspanorama på højdepunktet Eggersknatten med udsigt til Norge.

Kursusleder Naja Vita Nielsen fra Levende Nærvær.

2 tidligere deltagere på Påskeretreatet siger
”Sikke et fantastisk Påskeretreat. Jeg synes, vi havde et specielt hold med plads til fordybelse, rum og respekt for den enkeltes proces. Gode grin og gråd, dans og hygge - alt som bare er balsam for krop og sjæl.
Jeg kan godt forstå, at du elsker det sted. Det er også magisk at være i den tidslomme, og behovet for andet er der bare ikke. Stedet ligger skønt uforstyrret forstået på den måde, at der ikke kommer nogen forbi. Årstiden var ganske fin for mig også, og vi var jo heldige med vejret - igen! :)” 
Gitte Naja

"Turen til Sverige i Påsken var min redning. Jeg havde glædet mig til at skulle afsted, men dagen før strittede det hele på mig og jeg ville bare ikke af sted. Men heldigvis havde jeg lovet at være chauffør for 3 andre, så der var ikke så meget at gøre. Trods modstanden, så lykkedes det mig at give slip og overgive mig... Jeg kom så meget ned i mig selv og fik så mange aha oplevelser, især da vi arbejdede med familieopstillinger. Wauw Naja... det var en så stærk en oplevelse at komme med og det hjalp mig ovenikøbet at håndtere angsten for min underbo, så jeg kunne være i mit eget hjem uden at være bange. Kæmpe tak!"
Marie-Louise / Indehaver af rejseportalen Munonne

Dagens program vil blandt andet indeholde

  • Meditation, mindfulness og hjertets åbning.
  • Gayatri Mantra meditation.
  • Inspirerende indføring i retreatets temaer.
  • Elementer fra Storytelling for at vække visdommen i os.
  • Enkle Opstillinger fra Hjertet for nye begyndelser (ud fra metoden Familieopstilling af Bert Hellinger).
  • Ritual for nye begyndelser.
  • Inquiry (udforskende indre øvelser i små grupper ud fra den direkte oplevelse).
  • Dialog, deling og tilbagemelding i Levende Nærvær.
  • Stress- og spændingsforløsende kropsøvelser (TRE af David Berceli). Øvelserne er for alle og støtter den både fysiske og mentale afspænding, der er nødvendig for, at indsigter, meditative tilstande og indre fordybelse kan indfinde sig.
  • Samt at blive favnet af den frie svenske natur med søer, eng, skov så langt øjet rækker og med kokkens forplejning lavet fra hjertet.

Tidsskema for dagen
07.30 – 08.30 Program
08.40 – 10.00 Morgenmad
10.00 – 13.15 Program
13.15 – 16.30 Lunch og egen tid, gåture ved sø og i skov
16.30 – 18.15 Program
18.30 – 19.45 Aftensmad
19.45 – 21.00 Program

Datoer
17. april (aften) – 22. april (13.00) 2019.

Ankomst og afrejse
Retreatet starter onsdag den 17. april kl. 19.00 med fællessamling og opstart af kurset. Der er ankomst fra kl. ca. 16.00. Ved ankomst vil du blive serveret en varm suppe. Retreatet slutter Påskemandag den 22. april efter lunch kl. 13.00.

Retreat stedets adresse 
Björken 1, Gällnäs, 66 693 Gustavfors, Sverige.Kursusejendommen ligger i det naturskønne, milde Dalsland midt i de stille skove med udsigt over søen Vestre Silen. Se mere på www.one-ness.net/gallnas.

Hvordan kommer jeg dertil
Stedet ligger 180 km sydøst for Oslo og 180 km nordøst for Göteborg. Nærmeste by sydfra er Bengtsfors og nordfra Årjäng/Gustavsfors. Kørselsvejledning tilsendes. Fælleskørsel kan arrangeres med de andre deltagere, men kan ikke garanteres.

Transport med bus eller tog
Fra København til Bengstfors. Tjek www.sj.se.
Fra Oslo / Stockholm til Årjäng. Tjek den nye www.flixbus.se.
Kursusstedet vil sørge for afhentning på busstationerne ved ankomst.

Indkvartering
Dobbeltværelser med fælles toilet og bad. Dyner og puder findes på stedet. Medbring sengelinned og håndklæder. Sengelinned kan lejes for 100 SEK.
Det er muligt for enkelte at få enkeltværelse mod et ekstra gebyr på 500 SEK.

Pris i alt: ca. 4.900 DKK alt efter dagskursen på svenske kroner. 

Inkl. i prisen:

  • Undervisning 2.800 DKK.
  • Kost og logi 2.800 SEK = knapt 2.100 DKK. Forplejningen er fortrinsvis vegetarisk. Særlige kostbehov tilgodeses. Kost og logi betales separat på kursusstedet.

Tilmelding
Tilmelding bedes rettet direkte til Naja via email eller på tilmeldingsblanketten via munonne.dk HER.

Dato for sidste tilmelding: 15. marts 2019.

Antal pladser 14 Åben for booking

Betaling
1. Kursusprisen 2.800 DKK betales direkte til Naja Vita Nielsen, Stibjærgvej 19, DK-4370 St. Merløse. Danske Bank reg.nr. 9493 kontonr. 5405695261. IBAN: DK 3130005405695261. BIC-kode: DABADKKK.

2. Kost og logi 2.800 SEK betales kontant ved ankomst direkte til kursusstedet i Gällnäs.

Tilmelding er sikret ved betaling nu af depositum 1.500 DKK eller hele kursusprisen 2.800 DKK til Naja Vita Nielsen. Restbeløbet af kursusprisen betales senest 28. marts 2019.

Afbestillingsregler
Depositum på 1.500 DKK refunderes ikke ved afmelding senere end 3 uger før kursusstart.

Rejsegarantifonden
Dette er et sammensat rejseprodukt. Naja Vita Nielsen er ikke registreret i Rejsegarantifonden, og rejsen er derved ikke af omfattet fondens dækning ved konkurs. Ved evt. konkurs af kursusstedet er der ingen risiko, idet at du først betaler for kost og logi ved ankomst til stedet. Skulle stedet gå konkurs, tilbagebetales dit indbetalte kursusgebyr.

Links
HER åbner til en lille film, der viser omgivelserne (i Påsken).

HER åbner en foto-flipbog over Retreatstedet i Gälnäs.

HER ses billeder, fuld beskrivelse og tilmeldingsblanket via rejseportalen munonne.dk.

Du er velkommen til at kontakte for mere information, for tilmelding og for en snak om dine muligheder for at deltage.

Naja Vita Nielsen
Levende Nærvær

mobil +45 40 54 33 83
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
www.naja.nu
facebook.com/najavita

 
Banner